Veflinge Gymnastik- og Idrætsforening

Årets VGIF'er 2017

I forbindelse med Sportsugen 2017 blev Årets VGIF'er 2016 kåret.

Prisen uddeles normalt af VGIF's hovedbestyrelse, der desværre ikke havde mulighed for at være til stede, hvorfor Støtteforeningens formand, René Bjørn Buchhave, havde fået overdraget opgaven.

Introduktions-talen:

"Årets VGIF'er: 
- ses ofte i bybilledet, på cyklen med et dejligt smil og en hyggelig hilsen. 
- Er bl.a. indstillet for at gå foran med et godt eksempel. Aldrig sur og tvær. Altid hjælpsom og energisk. 
- er ikke en, der gør et stort væsen ud af sig selv, men er her bare altid. 
- er altid villig til at give en hånd med, hvor det behøves. Mangler der en hjælper på et af holdene, så springer HUN til – også her ved Sportsugen 

Kandidaten har været aktiv gymnast i Veflinge siden 1980 på dameholdet og hun er ikke holdt endnu. 

Årets VGIF'er har siddet i Gymnastik-afdelingens bestyrelse siden midt i 80`erne - de sidste ca. 22 år som kasserer. 

Årets VGIF'er er selvfølgelig: GUNHILD ANDERSEN. 

Gunhild Andersen flankeret af hendes mand Knud Erik (th) og Støtteforeningens formand (tv)
Gunhild Andersen flankeret af hendes mand Knud Erik (th) og Støtteforeningens formand (tv)

Afdelingens bestyrelse skriver i sin indstilling bl.a.:
”Gunhild har en grundlæggende holdning om at bakke aktivt op, og engagere sig i gymnastikkens aktiviteter, så hvis alle var på den måde, ville der altid være rigelig med frivillige hænder.”
og
”Det job klarer hun til UG. Der har været store forandringer i tidens løb, men dem har Gunhild klaret til BRAVUR. Hun er altid villig til at give en hånd med, hvor det behøves. Mangler der en hjælper på et af holdene, så springer Gunhild til. I sports ugen er hun sammen med Knud Erik meget aktiv.
Ikke at forglemme vores gymnastik opvisninger. Her er hun også en ildsjæl. Vi har i mange år startet søndagen hjemme hos Gunhild og Knud Erik med det store morgenbord. Her mangler ikke noget. Så er hele bestyrelsen klar med ny energi til en dejlig opvisningsdag.” Jeg ved, at jeg selv har været med til at lægge yderligere pres på dig med mine nymodens ideer om medlemsregistrering og betaling gennem Conventus.

Tillykke med titlen. Du kommer med i en fornem skare, der kan ses her på pokalen", sluttede René.