Idræt i Veflinge 1885-2015

Her kan du downloade og læse Jørgen Halkjærs interessante bog om Idræt i Veflinge gennem 100 År

 

Loveny

LOVE

for

VEFLINGE G.I.F.

Marts 2015


Foreningens navn og formål

 §1 

1.  Foreningens navn er Veflinge Gymnastik og Idrætsforening, hjemmehørende i Nordfyns Kommune, og har som formål at samle ældre og unge til sportslige aktiviteter. 

Medlemsforhold
§2
1.  Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af en formand, en næstformand, en kasserer og af en sekretær. Desuden er udvalgsformanden eller evt. en anden af udvalget valgt, repræsentant herfor, automatisk medlem af bestyrelsen. Ved et lige antal medlemmer af bestyrelsen har formanden to stemmer.
2.  Optagelse af nye medlemmer sker ved indmeldelse til udvalgene ved indbetaling af et af udvalgene fastsat medlemsgebyr. Indmeldelse sker via bank eller giro eller kontant betaling mod kvittering. Alle der opfylder dette, er medlem af Veflinge Gymnastik og Idrætsforening 
3.   Udmeldelse sker til udvalgene skriftligt eller mundtligt efter en af udvalgene fastsat procedure.
4.   Et aktivt medlem kan udelukkes af afdelingen, hvis flertallet af udvalget stemmer herfor.
5.   Et passivt medlem kan udelukkes af afdelingen, hvis flertallet stemmer herfor.
6.   Udelukkelse af et medlem skal af afdelingen meddeles ved første hovedbestyrelsesmøde.

Økonomiske forhold
§3
1.  Foreningens medlemmer, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer hæfter ikke personligt for de forpligtelser, foreningen har. Foreningen hæfter med sin formue for sine forpligtelser. Foreningens medlemmer har ikke nogen økonomiske forpligtelser overfor foreningen udover at betale kontingent. Foreningens medlemmer har ikke krav på nogen del af foreningens formue eller udbytte af nogen art. 
2.  Kontingent og medlemsgebyr fastsættes af udvalgene og indbetales til udvalgets kasserer.

Generalforsamlingen
§4 
1.   Hovedgeneralforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
2.  Ordinær generalforsamling afholdes hvert år ultimo februar/primo marts. Indkaldelse sker ved ophæng i hallen og opslag på egen hjemmeside mindst 3 uger før afholdelse. Såfremt lovændringer skal forhandles, skal dette fremgå af bekendtgørelsen, og forslagene skal ligge til gennemsyn senest 5 dage før generalforsamlingen i klubbens lokaler.
3.  Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsens flertal ønsker dette, eller når mindst 1/3 del af stemmeberettigede medlemmer fremsender skriftlig begæring herom med angivelse af dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling skal i så fald afholdes senest 4 uger efter begæringens aflevering. Indvarsling som til ordinær generalforsamling.
4.  Stemmeret på generalforsamlingen har den siddende bestyrelse og samtlige aktive medlemmer over 16 år som har været medlem i mindst 1 måned, og som ikke er i kontingentrestance udover 1 måned, trænere og en forælder/værge til aktive børn under 16 år, hvis barnet har været medlem i mindst 1 måned og som ikke er i kontingentrestance udover 1 måned.
5.  Stemmeafgivning kan kun ske ved personlig fremmøde.
6. Alle afgørelser på generalforsamlingen sker ved almindeligt stemmeflertal, dog kræver vedtægtsændringer 2/3 majoritet. Alle afgørelser sker ved håndsoprækning, med mindre 10 stemmeberettigede medlemmer eller dirigenten kræver skriftlig afstemning.
7. Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være formanden i hænde 7 dage før denne jf. §4,stk.2
8. Regnskabet for V.G.I.F. følger kalenderåret – d.v.s. fra den 1/1 til den 31/12, og regnskabet afleveres og revideres senest den 10/2.
9. Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:
1. Valg af dirigent
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Udvalgsformændenes og udvalgskasserernes beretning/fremlæggelse af regnskab i hovedtal
5. Fremlæggelse af udvalgenes valg af 2 medlemmer til hallens repræsentantskab.
6. Godkendelse af de nyvalgte udvalg.
7. Indkomne forslag
8. Valg af bestyrelse plus mindst 3 suppleanter
9. Valg af revisor plus 1 suppleant
10. Eventuelt

Valg af bestyrelser
§5
1. Bestyrelsen vælges af generalforsamlingen, og ethvert stemmeberettiget medlem er valgbar, jf. §4,stk.4
2. Valgperioden er 2-årig. Formanden og sekretæren er på valg det ene år. Næstformanden og kassereren det næste år. Der vælges mindst 2 suppleanter. Valgperioden for dem er 1 år.
3. Et medlem kan vælges, selv om vedkommende er forhindret i personligt fremmøde, såfremt skriftligt tilsagn foreligger.


Tegningsret
§5A

1.  Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 5 af dens medlemmer, heriblandt formanden, er til stede. Over bestyrelsens forhandlinger føres en protokol. Foreningen tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner over kr.2.000,00 kræves dog flertal i bestyrelsen. Evt. lån godkendes af generalforsamlingen


Afdelingerne

§6

1.  Foreningen består af en badminton/volley-, en fodbold-, en gymnastik og en håndbold afdeling.
2.  Nye afdelinger optages på generalforsamling
3.  En afdeling kan stilles i bero i 2 år, hvorefter den kan opløses på næstkommende Generalforsamling. Den opløste afdelings økonomiske forhold afsluttes jf.§8,stk. 3.


Udvalgene

§7

1. Hver afdeling ledes af et udvalg, der består af en formand, en kasserer, en sekretær en næstformand og mindst 1 menigt medlem.
2. Udvalget vælges på en minigeneralforsamling. Denne minigeneralforsamling skal være afholdt senest 14 dage før den ordinære generalforsamling. Minigeneralforsamlingen skal bekendtgøres ved tydeligt opslag i hallen og på forsiden af VGIF’s hjemmeside mindst 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
3. Stemmeret på minigeneralforsamlingen har den siddende bestyrelse og samtlige aktive medlemmer over 16 år, som har været medlem i mindst 1 måned, og som ikke er i kontingentrestance udover 1 måned. Trænere og en forælder/værge til aktive børn under16 år, hvis barnet hvis barnet har været medlem i mindst 1 måned og som ikke er i kontingentrestance udover 1 måned.
4. Regnskabsåret følger kalenderåret d.v.s. fra d. 1/1 til d. 31/12, og regnskabsåret afleveres og revideres senest d. 10/2.
5.

 Minigeneralforsamlingen har følgende dagsorden:
1) Valg af dirigent
2) Formandens beretning
3) Kassererens beretning
4) Indkomne forslag
5) Valg af udvalg og minimum 2 suppleanter.
6) Valg af 2 medlemmer til hallens repræsentantskab
7) Eventuelt

6. Som udvalgsmedlem kan vælges ethvert af afdelingens stemmeberettigede medlemmer samt tidligere aktive medlemmer af en afdeling. Udvalgsmedlemmerne vælges for et år ad gangen og resultatet heraf sendes derefter til generalforsamlingens godkendelse. Hvis et medlem træder ud i valgperioden, konstituerer udvalget sig selv indtil næste afdelingsmøde


Opløsning

§8

1. Foreningen kan opløses på 2 hinanden følgende generalforsamlinger med mindst 3 ugers og højst 6 ugers mellemrum, hvis 2/3 del af de mødte stemmeberettigede medlemmer stemmer derfor.
2. I tilfælde af opløsning indsættes foreningens midler på en bankbog, indtil pengene overlades til en forening med samme formål.
3. De penge, en afdeling har tjent som medlem af foreningen, tilfalder afdelingen ved udmeldelse, såfremt afdelingen viderefører sportsgrenen, ellers skal beløbet bindes på en bankbog. Såfremt afdelingen har lånt penge af hovedkassen, skal disse betales tilbage først.

 

Støt VGIF via din el- og gasregning

fynsksupport h

FynskSupport - el og gas

VGIF er tilmeldt Energi Fyns sponsorordning FynskSupport. Det betyder, at du kan støtte vores klub ved at købe din el og gas hos Energi Fyn. Hvis du vælger produkterne FynskSupportEl og FynskSupportGas, så giver Energi Fyn henholdsvis 2 øre/kWh el og 6 øre/m³ gas som din husstand bruger til klubben.

Det er ikke noget, der bliver lagt oven i din pris. Energi Fyn betaler. For en typisk husstand vil det betyde 100-200 kr. i klubkassen om året. 
Det kan nå at blive til mange support-kroner, hvis der er mange, som støtter os. 

Du kan tilmelde dig på www.fynsksupport.dk og husk at vælge "Veflinge Gymnastik- & Idræstforening", som den klub, du ønsker at støtte. Alle kan tilmelde sig – også selv om du ikke får din el eller gas fra Energi Fyn i dag. Det koster ikke noget at skifte til FynskSupportEl og FynskSupportGas og abonnementet er kun 10 kroner inkl. moms pr. måned og der er ingen binding.

Du får din el og gas leveret på sædvanlig vis, og vil ikke mærke forskel. Du kan læse mere om ordningen på www.fynsksupport.dk. Har du spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte bestyrelsen eller Energi Fyns kundeservice på tlf. 70 13 19 00. 

Du kan også støtte som erhvervsdrivende – virksomhedens forbrug må dog højst være 100.000 kWh el og 25.000 m³ gas om året.

Familiecykeltur

 

Hovedforeningens bestyrelse har i år valgt at afvige fra traditionen med en familiecykeltur midt i juni måned.
I stedet vil vi gå i tænkebox for at finde på et andet - og forhåbentlig spændende - arrangement, hvor hele familen kan hygge sig sammen.

Følg med her på siden

           

 

Hoved LKN

Veflinge G.I.F. har indgået en sponsor aftale med LKN-BYG der giver 1 % af den fakturede omsætning i postnummer 5474 Veflinge.

Besøg www.LKN-BYG.dk og se hvad de kan hjælpe dig med.

 

 

 

Underkategorier